Jeg bevægede mig ud på en længere tur end normalt. Søndag er nemlig long run day. Ruten blev sat aften inden, og jeg skulle ud på ca. 22km. Søndag morgen fik jeg mig en god omgang morgenmad, inden jeg bevægede mig ud på min løbetur. Ruten starter fra mit hjem på Amager til Frederiksberg Slotshave, videre mod Valbyparken, inden turen går hjemad igen.

Frederiksberg have

Jeg har før trænet op til et marathon, men det er ved at være længe siden, jeg har løbet så lang en tur, og i dag var specielt ikke en løbetur uden problemer, eller vil nærmere kalde den eventyrlig. Selvom jeg havde kortlagt turen aften inden, så løb jeg meget på hukommelsen frem for med en gps. Af flere omgange kom jeg på afveje eller var i tvivl om, hvornår jeg skulle dreje ned af en anden gade. Allerede på vej mod Frederiksberg Have drejede jeg ned ad en forkert vej, men løb med fornemmelsen om, at jeg ikke var så langt derfra.

Det gjorde mig nu ikke så meget at jeg kom på afveje, for vejen var alligevel meget pæn at løbe ned ad. Alle husene lignede hinanden på en prik,
og vejene var belagt med kunstværker og leg med en hjælpende hånd fra kreative børn.
Efter turen fandt jeg ud af, at jeg havde løbet ved kartoffelrækkerne, da jeg viste ruten til min kæreste – Er ny i København. Jeg kom kort efter til Haven og fik mig en hyggelig lille tur. Selvom vi er i januar,
og vejret er koldt og trist, mødte jeg flere
der ligesom mig var ude og løbe.  

Løbetur Frederiksberg Have
Frederiksberg Have
Kurs mod Valbyparken

Da jeg havde løbet Frederiksberg Have rundt, var kursen sat mod Valbyparken. På nuværende tidspunkt havde jeg løbet lige omkring 9-10 km. Turen mod Valbyparken stødte jeg på et par problemer igen. Det første var, at jeg havde fået kraftige sidestik, og igen vidste jeg ikke, hvornår jeg skulle dreje, men turen derhen fra Frederiksberg Have var ret ligeud. I Valbyparken stødte jeg endnu engang på en masse, der var ude på en søndagstur, men forstår også godt, hvorfor de lige netop har lagt deres besøg her.

Parken ligger ned til vandet, hvor man kan nyde en dejlig havudsigt og mærke den friske havvind. Derudover er der store græsarealer – Fornemmer her vil det være pænt at løbe om sommeren. I Parken var også her, jeg mærkede, at min krop var godt på overarbejde og tankerne gik på – gad vide om jeg når mit mål til CPH marathon, men der er heldigvis lidt tid til.

Hjem igen

Nu manglede jeg bare 4 km hjem, og endnu engang blev jeg forvirret om, hvor jeg helt præcist var og hvor mon jeg skulle løbe hen. Jeg fandt heldigvis en sti, jeg var bekendt med og kunne løbe hjem velvidende om, hvor jeg befandt mig. Endelig hjemme og udmattet, havde jeg tilbagelagt 22,63 km og en tid på to timer og seks minutter (2:06:17)